Nullermanden trin for trin

Her kan du se hvordan man laver nullermanden trin for trin

Beskrivelse

Krog: str. 6 Mustad C47S D Shrimp
Krop: Ice eller pearl dubbing og underuld fra ræveskind dansk ræv twistet om bildetråden
Øjne: Kuglekædeøjne
Overvinge: Underuld fra ræveskind dansk ræv Undervinge: Underuld fra ræveskind dansk ræv
Bindetråd: Fire/orange 6/0
Belastning: Kobbertråd
Hale: 6 stk angelhair og underuld fra ræveskind dansk ræv
Belast krogen med kobber tråd som vist på billedet. Jeg bruger en tråd der er 0,5 mm tyk. Giv det et lag lak der hvor kobbertråden er så man undgår evt. rust når fluen har været i saltvand.
Bind nu tråden fast som vist på billedet
Klip nu en tot rævehår af skindet og pluk den korteste underuld væk og det samme med de længste hårfiber eks. Vist på billedet så man ender med en fin hale
Bind halen fast som vist på billedet så den peger skråt nedad. Bind så 6 flash strå fast oven på halen. De skal ca. have samme længde som de længste hår i halen.
Tvist de overskuden hår + lidt mere rævehår rundt om bindetråden og når det er gjort så tvister man lidt pearl farvet dubbing oven på hårene. Som vist på billedet.
Giv hele kroppen et lag lak før du snor kroppen på krogen. Det gør fluen utrolig slidstærk og beskytter fluen mod evt. rust
Monter kuglekæde øjne som vist på billedet.
Nu skal over/under vingen monteres. Samme princip som da du gjorde halen klar. Brug bare lidt flere hår denne gang. Smør lak på bindetråden, og læg hårene oven på tråden så de hefter sig fast i lakken HUSK at der hvor hårene en klippet skal vende bagud, som vist på billedet.
Bind så tråden med hår ind bag kuglekæde øjnene. Hvis hårene der sidder foran krogøjet bliver snoet ind i hinanden, så kan man ved at kører sin dubbingnål gennem hårene frisere hårene så de ikke er snoet længere.
Tag nu og træk de lange hår bagud og lav viklinger som afsluttes med knude og lak som vist på billedet. Fluen er nu klar til fiskeri og den går upside down som den skal. God fornøjelse

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nullermanden trin for trin”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *